Osteopati er en behandlingsform, hvor hele kroppen tages i betragtning. Dybdegående viden om anatomi, muskler led og organer bruges til at give en blid og effektiv behandling, der sigter efter at give vedkommende bedre bevægelsesmønstre og større bevægelsesfrihed i kroppen.
Osteopatien er et sikkert, effektivt og naturligt diagnose- og behandlingssystem, som søger at genskabe kroppens naturlige holdning. Mange af teknikkerne der benyttes, søger at løsne det stramme væv eller låste led, der fører til smerter. Ved at korrigere leddene og musklerne på en specifik og korrekt måde opnås en bedre tilstand hvor kroppen bedre kan kompensere. Og dette er helt essentielt i den osteopatiske tankegang. Hvis ikke kroppen kan kompensere i dens stilling og holdning opstår der smerter som først forsvinder, når kroppen mekanisk bliver korrigeret.
Her er ikke tale om massage, men specifikke teknikker, som kan løsne op for stramme muskler, bindevæv og låste led. Osteopati kan dermed afhjælpe mange problemstillinger i kroppen.
Fysioterapeutisk og osteopatisk behandling
Mange kender til fysioterapi, som primært beskæftiger sig med genoptræning af kroppens funktioner ofte med udgangspunkt i det specifikke problem. Hos OsteoCare bruger vi også fysioterapi, som et supplement til den osteopatiske behandling, da vi også er uddannet fysioterapeuter og har en lang erfaring med genoptræning af forskellige skader.
Filosofien bag osteopati bygger på en sammenhæng mellem de tre systemer; muskel-skeletsystemet, organsystemet, og det kranio-sakrale system, der omfatter centralnervesystemet med de omkringliggende fascier.
Osteopati er en behandlingsform, vi har brugt mange år på at efteruddanne os til. Med denne behandlingsform kan vi behandle langt mere dybdegående. og have et bedre grundlag for at finde årsagen til problemerne. Med Osteopati er det muligt for os at behandle dit problem samtidig med at vi forebygger eventuelle problemer i fremtiden ved at rette op på din krops balance. Lad os tage et par eksempler:
Smerter i skulderen, kan faktisk være forårsaget af stramhed og spændthed omkring vores organer da det trække nemlig kroppen skævt og dermed kan resultere at man kompenserer uhensigtsmæssigt omkring skulderen
Eller oplever du smerter i lænden, kan problemet stamme fra din fodrodsknogle der sidder skævt.
Med Osteopati kan vi screene hele din krop for hvilke sammenhænge der er i uorden, og dermed behandle i dybden i stedet for kun at symptom behandle.
En osteopat er uddannet i:
Anatomi – hvordan kroppen er opbygget, og hvordan vores strukturer og væv hænger sammen.
Fysiologi – som er læren om hvordan kroppen fungerer, og hvordan anatomien bevæger sig dynamisk.
Biomekanik – hvor kroppens mekanisk-fysiske principper i kroppen undersøges, kortlægges og beskrives for at kunne klarlægge, hvad der ligger til grund for anatomien og fysiologien.
Neurologi – som er studiet af nervesystemet i hjerne og rygmarv og nervernes funktion.
Embryologi – som er studiet af fosterets udvikling, og derved hvordan kroppen udvikler sig.
Patologi – der er læren om de anatomiske og fysiologiske forandringer i kroppen ved eksempelvis sygdomstilstande.
Du er altid velkommen til at kontakte os via vores hjemmeside, hvis du vil høre mere om osteopati eller hvis du vil bestille tid en behandling.